Sehested klar til finalen i Congressional Cup

0
Sejlernews.dk - Congressional CUp
Nicolai Sehested og co. vinder semifinalen mod Sam Gilmour med 3-2 efter et godt comeback.

Der er fuld skrald på matchracernes Congressional Cup i Long Beach, hvor Nicolai Sehested og TREFOR Match Racing netop har vundet semifinalen 3-2.

Vinden er igen til den svage side ved Congressional Cup. Danske Nicolai har netop vundet 3-2 over Sam Gilmour.

Efter en tæt kamp fik Nicolai Sehested udlignet til 2-2, og i den afgørende sejlads kom Sehested langt foran på første ben, og ved bundmærket var danskerne foran med mere end 30 sekunder.

Sam Gilmour valgte ved bundmærket at slå ud på styrbord side i et desperat forsøg på at indhente noget af det tabte. Men Sehested og hans gaster slog stille roligt med rundt og dækkede af, så Gilmour var nødt til at fortsætte ud på højresiden.

Long Beach er for øvrigt stedet, hvor umpire-dømning blev undfanget efter en kontroversiel afslutning på stævnet i 1991.

Nicolai Sehested sejler med Peter Wibroe, Rasmus Kostner, Jonas Hviid og Jeppe Ditley. De skal møde Taylor Canfield (ISV) i finalen.

Nicolai Sehested laver en agressiv start mod Sam Gilmour i den femte og afgørende sejlads i semifinalen.
Nicolai Sehested laver en agressiv start mod Sam Gilmour i den femte og afgørende sejlads i semifinalen.