Pro-Safe lancerer ny RIB – Pro-740 Special Command Version

0
Pro-Safe fra Korsør lancerer en ny Pro-740 i en Special Command Version.
Pro-Safe fra Korsør lancerer en ny Pro-740 i en Special Command Version.

Pro-Safe – den førende danske producent af RIBs til professionelle og militære kunder – lancerer en ny model: Pro-740 Special Command Version.

RIB: Med 350 leverancer af professionelle RIBs de seneste 15 år har Pro-Safe for længst slået sin rolle fast på RIB-markedet, nu udvides modelprogrammet med en Pro-740 Special Command Version.

Med kunder som redningstjenester og specialstyrker, der for alvor sætter grejet på prøve, har Korsør-firmaet nogle af de mest krævende kunder i kartoteket.

Med ni modeller fra 4.80 meter til 8.50 meter med kahyt er modelprogrammet i forvejen bredt. Men nu kommer der altså én mere.

–  Vi har netop afsluttet den afsluttende test med vores nye Pro-740 Special Command Versionmed to Yamaha 100 Hk-motorer, fortæller Pro-Safe stifter og direktør, Søren West.

RIB’en er udstyret med fuld Garmin elektronik- og navigationspakke, og på dørken er den monteret med Pro-Safes eget skinnesystem til shock-sæder og anden udrustning,

Artiklen fortsætter under billedet

Pro-Safe fra Korsør lancerer en ny Pro-740 i en Special Command Version.
Pro-Safe fra Korsør lancerer en ny Pro-740 i en Special Command Version.

– Alle test forløb fornuftigt, og båden skyder en fart omkring 41 knob med seks mand ombord, og den går omkring 30 knob med en nyttelast på 1600 kg, uddyber han.

Pro-740 Special Command Version er en videreudvikling af Pro-740-modellen, som Pro-Safe allerede har leveret mere end 50 stykker af.

Ny RIB på vej – til sejlads i is

Pro-740 bådene er lavet i hypalon-materiale, og alle metalkomponenter er udført i rustfrit stål og pulverlakeret.Modellen er kendetegnet ved et dybt v-skrog med sejlegenskaber, som specialstyrker og professionelle efterspørger.

I den helt store ende af Pro-Safe-skalaen begynder produktionsfolkene nu en special-version af firmaets største model – Pro-850, der er udstyret med en fast overbygning.

Den skal laves i en GRP-version (glasfiber, red.), der er stærk nok til at sejle i is.

Hæder til chefen

At kvaliteten er høj på Pro-Safes produkter kan helt simpelt illustreres ved det faktum, at direktør Søren West i april fik overrakt et våbenskjold efter en leverance af 16 RIBs til det svenske forsvar.

Projektet var tre år undervejs og blev afsluttet med uddannelse og dokumentationsarbejde.

Du kan læse meget mere om Pro-Safe og deres RIBs her. 

Pro-Safe fra Korsør lancerer en ny Pro-740 i en Special Command Version.
Pro-Safe fra Korsør lancerer en ny Pro-740 i en Special Command Version.