Kun to point mellem Alinghi og Oman Air i Extreme Sailing Series-finalen

0
Extreme Sailing Series
Oman Air er flyvende foran operahuset i Sydney i sæsonfinalen 2016.

Halvvejs gennem finalestævnet i Sydney skiller sølle to point sæsonens to dominerende teams efter endnu en blæsende dag på vandet ud for operahuset i Sydney. Alinghi

Schweiziske Alinghi holder fast i førertrøjen, efter et tæt forsvar i dag, og bevarer holdets to points føring foran Oman Air.

I går kunne vi vise fantastiske billeder af GC32’erne i vilde styrt og tæt action. Så tæt, at Jes Gram-Hansen forklarede, at det ‘krævede boller af stål‘ at sejle så hurtigt og så tæt på det her niveau.

Vinden var tilbage til en ny runde i ringen, og minderne om gårsdagens to kæntringer står frisk i hukommelsen. Igen var vinden springende og varierende i styrke fra 15-30 knob, så sejlerne blev udfordret igen. På trods af de hårde betingelser blev der sejlet – dog blev feltet splittet op i to af hensyn til sejlernes sikkerhed i dagens to første sejladser.

Senere var alle igen på samme bane på samme tid. Dagens sejladser betød, at Morgan Larsons og Oman Air kæmpede sig et point tættere på Alinghi. Den samlede pointstilling er så tæt efter alle stævner, at vinderen af stævnet i Sydney også vinder hele serien.

Det danske SAP Extreme Sailing Team imponerede ikke i dag og er faldet ned på sjettepladsen i stævnet. De er sikret en samlet fjerdeplads i serien uanset resultatet i Sydney.

RESULTATER:

Extreme Sailing Series™ Act 8, Sydney standings after Day 2, 9 races (09.12.16)
Position / Team / Points
1st Alinghi (SUI) Arnaud Psarofaghis, Nicolas Charbonnier, Timothé Lapauw, Nils Frei, Yves Detrey 67 points.
2nd Oman Air (OMA) Morgan Larson, Pete Greenhalgh, James Wierzbowski, Ed Smyth, Nasser Al Mashari 65 points.
3rd Red Bull Sailing Team (AUT) Roman Hagara, Hans Peter Steinacher, Stewart Dodson, Adam Piggott, Brad Farrand 62 points.
4th Land Rover BAR Academy (GBR) Neil Hunter, Chris Taylor, Will Alloway, Sam Batten, Rob Bunce 57 points.
5th Visit Madeira (POR) Diogo Cayolla, Frederico Mello, Gilberto Conde, Luís Brito, Tom Buggy 51 points.
6th SAP Extreme Sailing Team (DEN) Jes Gram-Hansen, Rasmus Køstner, Mads Emil Stephensen, Pierluigi De Felice, Renato Conde 49 points.
7th RNZYS Lautrec Racing (NZL) Chris Steele, Graeme Sutherland, Josh Salthouse, Tim Sneddon, Harry Hull 44 points.
8th Team Australia (AUS) Sean Langman, Seve Jarvin, Marcus Ashley-Jones, Gerard Smith, Rhys Mara 38 points.

 

Extreme Sailing Series™ Act 8, Sydney standings after Day 2, 9 races (09.12.16)