Trods rekordtilslutning til 2017 Para Worlds – ingen danskere til start

0
På trods af rekorddeltagelse stiller ingen danskere til start ved Para Worlds i Kiel i juni. Foto: Mick Anderson.
På trods af rekorddeltagelse stiller ingen danskere til start ved Para Worlds i Kiel i juni. Foto: Mick Anderson.

Hele 39 nationer stiller til start ved Para Worlds i Kiel, der dermed bliver det største nogensinde. Der er endnu ikke nogen danskere på startlisten.

PARA WORLDS: Den internationale sejlerverden er stadig ved at komme sig, efter sejlads blev droppet på det paraolympiske program.

Men hvis man kaster et blik på deltagerlisten til Para Worlds i Kiel, er der opmuntring at skimte i horisonten. For hele 39 nationer har meldt deres ankomst til VM, der finder sted i Kiel i slutningen af juni.

– Para-VM er et vigtigt skridt i retning mod at få parasejlads tilbage på det olympiske program, og jeg er glad for, at det hårde arbejde som World Sailing udfører begynder at lønne sig, siger Para World Sailing Manager Massimo Dighe i et nyhedsbrev udsendt af World Sailing.

Blandt de 39 nationer til Para Worlds i Kiel er der nye deltagerlande som: Chile, Indonesien, Letland, Macau, Namibia, Sydafrika, Tyrkiet, Tunesien og Uruguay. Men altså ingen fra Danmark.

På trods af rekorddeltagelse stiller ingen danskere til start ved Para Worlds i Kiel i juni. Foto: Mick Anderson.
På trods af rekorddeltagelse stiller ingen danskere til start ved Para Worlds i Kiel i juni. Foto: Mick Anderson.

En rundringning til danske klubber og trænere har ikke kunnet afsløre nogen danske deltagernavne. Ansvaret for parasejlerne ligger hos Parasport Danmark, og heller ikke her har man kendskab til danske deltagere.

– Vi har ikke kendskab til nogen, der skal sejle VM i Kiel. Vi giver i hvert fald ikke støtte til nogen, så det er der højest sandsynligt ikke, siger Jannik Lund Andersen fra Parasport Danmark.

For år tilbage var Jens Als Andersen er fremtrædende figur i international parasejlads, men siden har ingen danskere rigtigt stukket snuden frem på internationalt niveau.

Ved 2017-udgaven af Para VM skal der sejles i følgende bådtyper:

  • 2.4 Norlin OD – Open Gender One Person Keelboat – Minimum Disability
  • Hansa 303 – One Person Keelboat Male – Minimum Disability
  • Hansa 303 – One Person Keelboat Female – Minimum Disability
  • Weta Trimaran – Open Gender Two Person Multihull – Minimum Disability
  • Skud18 – Open Gender Two Person Keelboat – Minimum Disability
På trods af rekorddeltagelse stiller ingen danskere til start ved Para Worlds i Kiel i juni. Foto: Mick Anderson.
På trods af rekorddeltagelse stiller ingen danskere til start ved Para Worlds i Kiel i juni. Foto: Mick Anderson.

Parasejlads blev taget af det paraolympiske program tilbage i 2015, og der er således ikke parasejlere med i Tokyo i 2020.

World Sailing har siden lagt sig i selen for at få sejlads tilbage på det olympiske para-program. Og det er World Sailings erklærede mål:

  • At udvide den internationale deltagelse til 40 nationer fra fire kontinenter med udgangen af 2020
  • At øge deltagelsen blandt kvinder og ungdom
  • At udøve effektiv markedsføring og kommunikation for at udbrede kendskabet til sporten blandt para-sejlere og sejlsports-fans verden rundt
  • At sikre en sund organisationsstruktur om sporten