Hanse Yachts på Boot med sine to største

0
Hanse Yachts 588
Hanse 588 får tysk premiere på Boot i Düsseldorf i slutningen af januar.

Hanse opruster på Boot og udstiller sine to største modeller sammen – den nye Hanse 675 og den nye Hanse 588.

Det er første gang, at Greifwald-værftet Hanse Yachts tager sine to nye modeller på samme udstilling på Boot.

Den største af de to er den 21 meter lange Hanse 675 med sine 297 m2 store sejlareal bliver en af de store drenge på udstillingsgulvet.

Hanse fremhæver, at båden uden problemer kan sejles af én person, og om læ er der indrettet ikke mindre end fire luksus-kahytter.

Ved siden af kommer den fire meter kortere – men ganske imponerende alligevel – Hanse 588 til at kæmpe om bådfolkets opmærksomhed.

588’eren er den nyeste Hanse-model med en særlig, ny feature: Silent Master Cabin. En kahyt, som er bygget i specielt lydtætte materialer, der gør livet om læ afskærmet fra motor- og skrogstøj.

Ligesom sin storebror har Hanse 588 også dobbelt forstag, en T-top og en bådgarage til en tender. Stregnerne er slået af judel / vrolijk & co., og sejlene kommer fra Elvstrøm Sails

Hanse Yachts forhandles i Danmark af Reese Marin.

Specifikationer – Hanse Yachts 588:

Længde overalt: 17,20 m
Vandlinie: 15,15 m
Bredde: 5,20 m
Dybgang: 2,60 m (standard) / 2,85 m (option) / 2,25 m (option)
Displacement: 19.8 tons til 20 tons (2,25 m køl)
Motor: 110 Hk
Ferskvand: 810 l
Brændstof: 520 l
Mastehøjde: 25,85 m over vandet
Sejlareal: 157 m2
Storsejl: 93 m2
Selvslående fok: 64 m2
Gennaker: 245 m2
Design: judel / vrolijk & co