BREAKING NEWS: Volvo Ocean Race introducerer to nye både og sender sejlerne rundt om Nord- og Sydpolen

0
Volvo Ocean Race-direktør Mark Turner løfter sløret for fremtiden, der byder på foils og katamaraner. Og en tur om Sydpolen.
Volvo Ocean Race-direktør Mark Turner løfter sløret for fremtiden, der byder på foils og katamaraner. Og en tur om Sydpolen.

Volvo Ocean Race-sejlere skal fremover muligvis en tur rundt om Nord- og Sydpolen. Og så kommer der to nye VOR-både!

VOLVO OCEAN RACE: Det er netop offentliggjort fra Volvo Ocean Races pressemøde, at sejlerne fremover kan se frem til at sejle en tur rundt om Nord- og Sydpolerne.

Og der introduceres to nye bådtyper: En foilende 60 fods monohull til offshore og en flyvende 32 til 50 fods katamaran til inshore. Dermed er snakken om et, to eller tre skrog endt med et kompromis.

Den foilende 60 fods introduceres allerede fra 2020 og skal sejles af blot fem til syv personer, mens katamaranen skal bruges ved kystnære kapsejladser – i stil med Extreme Sailing Series og America’s Cup.

Pressemødet bød på en lang række nyskabelser på blandt andet miljøområdet og partnerskab med World Sailing i håb om at få offshore-sejlads på det olympiske program.

Opsummering af nyskabelserne i Volvo Ocean Race:

  • Nye foilende 60 fods både til offshore-sejlads
  • Nye flyvende katamaraner (32-50 fod), der skal bruges til kystnære kapsejladser
  • Der skal være kapsejlads-aktiviteter hvert år
  • Der er oprettet partnerskab med World Sailing – med henblik på at få offshore-sejlads med på det olympiske program
  • Der er nye ruter i spil – med mulig omsejling af Nord- og Sydpolen og non-stop sejlads Jorden Rundt
  • Der skal muligvis kun være to år mellem hver udgave af VOR – pt. er der tre
  • Fremover skal bådene leases – og hold, der tilmelder sig flere udgaver kan købe bådene
  • Der bliver leget med tanker om ultra-korte stops
  • Der oprettes en række Volvo Ocean Race-akademier, der skal gøre det muligt for flere unge at gøre drømmen om at sejle Jorden rundt mulig
  • Der er overvejelser i gang om, hvordan man hylder sejladsen, når den fylder 50 år i 2023

Ny foilende 60 fods havræser

Sådan ser den nye foilende 60 fods Volvo Ocean Race-båd ud.
Sådan ser den nye foilende 60 fods Volvo Ocean Race-båd ud.

Den nye båd bliver en 60 fod foilende monohull med foils. Det betyder et gevaldigt fartoverskud, og designerne har lagt mange timer i at lave et design, der kan holde til det vedholdende pres. Foilen får små trim-flapper, så besætningen i øget grad kan holde båden planende.

Besætningen bliver på fem til syv sejlere. Bådene bygges af Volvo Ocean Race, og de første er klar til søsætning fra 2019. De sponsorer, som er med i 2017/2018-udgaven af Volvo Ocean Race får førsteret til en af de nye både. Bådene kan modificeres og blive IMOCA 60-kompatible.

Der bliver talt om fart på omkring 35 knob. Bådtypen introduceres til den udgave af Volvo Ocean Race, der starter i 2020.

Dimensioner:

De foreløbige specifikationer for den nye Volvo Ocean Race-båd.
De foreløbige specifikationer for den nye Volvo Ocean Race-båd.

Så skal der flyves!

Volvo Ocean Race kommer fremover også til at byde på flerskrogssejlads til de kystnære kapsejladser.

– Designet er endnu ikke lagt fast. Men bådene bliver one-designs i størrelsen fra 32 til 50 fod. Og meningen er, at vi skal teste sejlerne til max under kystnære sejladser, forklarer Mark Turner.

– Vi skal ikke være det nye America’s Cup. Men der er mange ting fra teknikken i America’s Cup, som vi kan bruge i Volvo Ocean Race. Men vi er teknologisk ikke der endnu, hvor vi kan lave foilende jordomsejlere. Derfor beholder vi monohulls – i hvert fald et stykke tid endnu.

Volvo Ocean Race-direktør Mark Turner løfter sløret for fremtiden, der byder på foils og katamaraner. Og en tur om Sydpolen.
Volvo Ocean Race-direktør Mark Turner løfter sløret for fremtiden, der byder på foils og katamaraner. Og en tur om Sydpolen.

Hele Volvo Ocean Race-systemet skal opdateret over de kommende år. Mark Turner har netop fortalt, at det er med i overvejelserne, at man skal lave en ny løsning, hvor der er mere fortløbende aktivitet fremfor den start-stop-start tilgang, som hidtil har været anvendt.

Der skal også oprettes en række Volvo Ocean Race-akademier, der skal være med til at skabe en naturlig fødekæde fra mindre klasser og projekter, der skal lede op til Volvo Ocean Race.

Mark Turner køftede også sløret for andre former for kapsejlads og muligheder for involvering af nye markeder. Eksemplificeret ved blandt andet den mærkerunding, som feltet skal lave ud for Aarhus i den kommende sejlads.

Volvo Ocean Race-direktør Mark Turner løfter sløret for fremtiden, der byder på foils og katamaraner. Og en tur om Sydpolen.
Volvo Ocean Race-direktør Mark Turner løfter sløret for fremtiden, der byder på foils og katamaraner. Og en tur om Sydpolen.

Nye planer for stops and go’s

Volvo Ocean Race starter den 22. oktober i Alicante, der allerede har sagt ja til at være startby de næste to gange. Derefter kan der blive start på flere kontinenter i det nye setup.

Derefter leger VOR-ledelsen med mange tanker om at kunne ændre formatet på sejladsen løbende. På pressemødet blev der talt om starter i hele verden og ikke mindst om ændrede ruter – heriblandt en tur rundt om Nord- eller Sydpolen.

OPDATERES

Gense hele pressemødet her: