Klar til at blive misundelig? Så se, hvad Wally tilbyder de super-rige

0
Wally
Den 80 fods Wallypower er i en liga for sig på lækkerheds-skalaen. Foto: Wally.

Når man siger Wally, siger man også design i en klasse for sig. Kom med på en sejltur med 80 fods design-ikon.

WALLY: Der findes næppe en bådkonstruktør mere futurisk, konceptuel og minimalistisk i sit udtryk end Wally.

80 Wallypower følger i de skelsættende fodspor, som sin storesøster – den banebrydende 118 Wallypower satte, da den blev lanceret for få år siden.

Enkle linier, som oser af maskulinitet, power og fart udgør det ydre, og i det indre er indretningen design fra dørk til ruftag. På dækket er der soldæk forrest, ophold i midten og badning og drinks på agterdækket med god plads til 20 gæster.

Om læ er der plads til seks overnattende gæster og to besætningsmedlemmer.

Topfarten på over 45 knob opnåes ved hjælp af to 1800 Hk MAN diesel-motorer, som driver vandjets. Der er plads til to jetski under agterdækket, som løftes til side med et tryk på en knap.

Prisen? Sådan en ubetydelig lille detalje snakker man ikke om i de kredse. Hvis du er heldig at få lov til at købe en Wally, er penge ikke et problem.

Se video af 80 Wallypower – vær forberedt på at blive misundelig.

80 Wallypower specifikationer:

Længde overalt:  23,95 m
Bredde: 6,55 m
Dybgang: 1,35 m
Vægt: 48,5 t
Brændstoftank: 4.800 liter
Ferskvandstank: 1.100 liter
Motorer:  2 x Man V12 1.800 + MJP 450 DD
Topfart: 45 knob
Rækkevidde: 330 sømil ved 35 knob
Generator: Kohler 50 Hz 28 KW
Sovemuligheder: 6 gæster + 2 crew
Design: Wally
Styling: Wally / Luca Bassani
Interiør: Wally / Luca Bassani
Konstruction type: Kulfiber
Certifikation:  CE Category B